Danish(DK)English (United Kingdom)

Trommeindspilning
- kursus for trommeslagere

 

Har du lyst til at forbedre dine færdigheder som trommeslager i et lydstudie?

Vil du også gerne vide noget om alt det tekniske vedrørende valg og placering af mikrofoner, stemning af trommer, monitorforhold og meget andet? Så skulle du prøve et trommeindspilningskursus hos DennisPstudio.com

 

At indspille i et lydstudie er nærmest en kunstart i sig selv, og der er mange ting man kan lære omkring sit eget spil i forbindelse med en indspilningssituation. Kurset tager udgangspunkt hos den enkelte, men det kræver dog et vist niveau, såfremt du skal få det fulde udbytte af kurset. Nodekendskab er et plus, men ikke et krav.

 

 

Kurset har en varighed på fem timer, hvor du sammen med fem andre trommeslagere vil få praktiske øvelser, en masse vejledning og gode råd til at forbedre og optimere dit spil og den generelle håndtering af selve optageproceduren, bl.a.:


- Forberedelse før man kommer i studiet
- Valg og stemning af trommer
- Hvordan øver man til clicktrack?
- Hvordan får man det til at swinge sammen med et clicktrack?
- Hvordan spiller man til loops/beats og får det hele til at "smelte" sammen?
- Noget om mikrofonvalg og mikrofonplacering
- Preamps, convertere, lydkort og monitors

 

 

 

Du vil også komme til at indspille numre i forskellige stilarter, hvor vi bl.a. vil komme ind på:


- Indspilning til noder/leadsheets
- Notatteknik hvis man ikke er nodestærk
- den rigtige "feeling" i forhold til nummeret?
- Spilles der "tight" nok?
- Er der den rigtige balance i trommesættet?
- Vigtigst af alt: Swinger det?

 

 

Ved tilmelding bedes du udfylde et tilmeldningsskema vedr. erfaring, stilarter og niveau m.v. således at undervisningen kan afstemmes herefter.

 

Du vil efterfølgende få en bekræftigelse per mail og oplysninger om hvordan du betaler.

 

 

I foråret 2012 vil jeg foreløbig lave 1 kursusdag:

 

 

Dato: d. 14.4
Tidspunkt: 11.00-16.00
Deltagere: 6 pers. per. dag
Sted: Grødevej 1, 6823 Ansager
Pris: 500kr.
Betaling: Bankoverførsel (umiddelbart efter tilmelding) NB! Pengene refundes ikke ved udeblivelse eller sygdom. Heller ikke hvis man lige pludselig finder ud af at man ikke kan den dag alligevel!


Sidste frist for tilmelding: d. 9.4

 

Tilmeld dig her

 
Forsiden